Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

João Félix koster kassen for Chelsea

20.08.2024 Kl. 09:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det bliver dyrt for Chelsea at købe João Félix i Atlético Madrid. 

For The Guardian kan nu fortælle, hvad prisen for den portugisiske landsholdsspiller bliver. 

I første omgang betaler Chelsea 373 millioner kroner for offensivspilleren, og efterfølgende kan der blive tilføjet yderligere 75 millioner kroner i bonusser. Det sender det potentielt samlede beløb op i 448 millioner kroner. 

Dermed ender han også med at blive dyrere end Conor Gallagher, som samtidig bliver sendt til Atlético Madrid for omtrent 313 millioner kroner. 

Hos Chelsea ventes Félix at skrive under på en seksårig kontrakt med option på et syvende år. Handlen er ifølge Fabrizio Romano faldet på plads, og han kan måske blive præsenteret hos The Blues i denne uge. 

Her skal Chelsea spille to kampe. Først torsdag aften i Conference League-kvalifikationen mod schweiziske Servette FC og derefter på udebane i Premier League mod Wolverhampton. 

På nuværende tidspunkt synes det ikke sandsynligt, at João Félix allerede er med i en af de to kampe for Chelsea. 

Han var i anden halvdel af 2022/23-sæsonen udlejet til Chelsea, hvor han scorede fire mål i 20 kampe. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce