Dobbelt i løn: Manchester City klar med vildt tilbud til stjerne
Manchester City er ved at forberede et stort kontraktudspil til Rodri.
Det skriver avisen Daily Mirror.
Læs også: Gündogan trækker sig
Tilbuddet vil fordoble Rodris grundløn, der fremover vil lyde på 3,3 millioner kroner om ugen, hvis tilbuddet accepteres.
Det vil placere ham i toppen af klubbens lønhierarki ved siden af Erling Haaland og Kevin de Bruyne.
Der er desuden også planer om at give Haaland en lønforhøjelse, nu hvor nordmanden er gået ind i sin tredje ud af femte sæson med klubben.
Rodri er dog førsteprioritet i forhold til en kontraktforlængelse, og det er der er en helt særlig årsag til.
City, der aldrig taber en kamp med Rodri på banen, har en vis frygt om, at Real Madrid kunne finde på at henvende sig til stjernen, der vandt prisen som turneringens spiller ved EM-slutrunden tidligere i år.
Rodri gik glip af tre Premier League-kampe for City i den forgangne sæson, hvor klubben løftede trofæet for fjerde sæson i træk.
The Sky Blues tabte ironisk alle de kampe, Rodri ikke var med i.
De blev ligeledes slået ud af Carabao Cuppen i en kamp mod Newcastle, hvor Rodri var ramt af karantæne.
Som 28-årig går spanieren ind i sine bedste år af karrieren, og City ønsker at belønne ham for fornemme præstationer.
City ønsker også at diskutere Kevin de Bruynes fremtid, men i modsætning til Rodri, vil klubben tilbyde belgieren en lønnedgang.
De Bruyne er i gang med sin 10. sæson hos Manchester City, og hans nuværende aftale udløber i sommeren 2025.
Læs også: Gündogan i sensationel retur?
Han kan angiveligt vælge mellem lønnedgang i City eller en lukrativ kontrakt i Saudi-Arabien, og det er med garanti en beslutning, der skal træffes inden for det kommende års tid.


















