Har du glemt ham? Stjerne spiller stadig i City
Det er mere end halvandet år siden, at João Cancelo senest har spillet en kamp for Manchester City. Men portugiseren er stadig på kontrakt hos den engelske mesterklub.
Den 14. januar 2023 spillede Cancelo alle 90 minutter i en Premier League-kamp mod Manchester United, men sidenhen har han været udlejet.
Først blev forsvarsspilleren sendt til Bayern München i et halvt år, da han ragede uklar med Pep Guardiola.
Derefter tilbragte han hele sidste sæson hos Barcelona, og nu er Cancelo så tilbage i Manchester City.
Her er der imidlertid ingen tegn på, at den 30-årige back er inde i varmen igen hos Pep Guardiola efter halvandet år med afstand til hinanden.
Manchester City enig med ny signing
Han har heller ikke været med i truppen til de første to kampe i sæsonen, og derfor virker det også meget naturligt, at Daily Mail kan fortælle, at der er interesse fra Saudi Arabien i Cancelo.
Kontrakten med Manchester City løber dog stadig tre år endnu efter at have indgået en forlængelse i begyndelsen af 2022.
I alt er Cancelo noteret for 154 kampe for Manchester City, som er den klub, han har spillet flest kamp for gennem sin karriere.


















