Bendtner skal være fodboldekspert
Nicklas Bendtner kommer også frem over til at tørne ud som fodboldekspert på TV 2.
Aftalen med Bendtner løb i første omgang til og med EM-slutrunden, men den tidligere Arsenal-stjerne gjorde det imidlertid så godt, at aftalen nu bliver fornyet.
Læs også: United-transfer lukkes i denne uge
Således vil Bendtner også fremover dække landsholdet på TV 2’s frekvenser.
Det bekræfter kanalchef på TV 2, Kristian Hyldgaard, i et interview med Tipsbladet.
– Vi har ikke sat nogen periode på, så det er så længe, at alle parter synes, det er sjovt. Så det er ligesom alle andre freelancere, hvor han så tager et beløb for en opgave, lyder det fra Hyldgaard.
Lige nu betyder det derfor, at Bendtner vil tone frem på skærmen i den kommende landsholdstermin.
Her møder Danmark først Schweiz og siden Serbien i Nations League.
Bendtner stoppede sin aktive spillerkarriere i 2019 efter et ophold hos F.C. København.
Inden da nåede han forbi Rosenborg, Nottingham Forest, Wolfsburg og som nævnt Arsenal, hvor han desuden var udlejet til Birmingham, Sunderland og Juventus.
Læs også: Christian Eriksen kan skifte til denne klub inden deadline
Det blev til i alt 81 A-landskampe for Bendtner, som fik sin landsholdsdebut tilbage i 2006 og spillede sin sidste kamp for Danmark i 2018.



















