Premier League-klub har budt på O'Riley
Brighton har afgivet et bud på den danske Celtic-stjerne Matt O’Riley.
Det erfarer mediet Sky Sports News.
Læs også: United-transfer lukkes i denne uge
Der er endnu ikke en aftale på plads, men klubberne er i øjeblikket i forhandlinger, og de vil fortsætte over de kommende dage.
Det vides endnu ikke, om Atalanta vil vende tilbage med et nyt bud, efter at man i weekenden kunne præsentere Lazar Samardzic.
Brighton har positioneret sig selv foran andre klubber, såsom Chelsea, i jagten på den 23-årige dansker, lyder det videre.
Atalanta har fået seks bud afvist på O’Riley, og det seneste faldt angiveligt i weekenden. Ifølge The Celtic Way lød det seneste bud på 179 millioner kroner.
Skotske Billy Gilmour og tyske Pascal Gross ventes at være på nippet til at forlade Brighton, og det kan gøre plads til en signing af O’Riley til Fabian Hürzelers mandskab.
Efter søndagens 3-1-sejr over Hibernian, fortalte Celtic-manager Brendan Rodgers, at han var usikker på, om O’Riley også var Celtic-spiller efter deadline 30. august.
– Jeg ved det ikke. Det må være det ærlige svar. Man kan se, at han er en utrolig talentfuld spiller.
– Der er en pris, som vi gerne vil have for ham, og hvis den ikke bliver mødt, så bliver han her. Så simpelt er det. Han er virkelig glad her. Men det må være noget, der drager ham væk.
Læs også: Christian Eriksen kan skifte til denne klub inden deadline
– Jeg overtænker ikke. Vi kender alle til modellen her hos Celtic. Spillere vil forbedre sig og eventuelt nå et niveau, der overgår, ikke klubben, men de økonomiske udsigter. Men indtil det sker, så fortsætter vi at arbejde sammen med ham, sagde den tidligere Liverpool-manager.



















