Chelsea-fans synger om vraget profil
Man kan høre Chelsea-fansene synge Conor Gallaghers navn i indledningen af Premier League-kampen mod Manchester City.
Sådan rapporterer flere journalister, som er til stede på Stamford Bridge til opgøret denne søndag.
Gallagher er havnet helt ude i kulden under den nye cheftræner, Enzo Maresca, og han har været igennem nogle meget turbulente dage.
Chelsea-stjerne vraget: Nu melder han ud
Et skifte til Atlético Madrid var nemlig på tegnebrættet, og englænderen var også rejst til den spanske hovedstad for at gennemføre sit skifte.
Her opholdt han sig i en uges tid, inden Chelsea kaldte ham tilbage, da der opstod problemer fra Atlético Madrids side med at finde midlerne til at købe ham.
Gallagher er sidenhen vendt retur til Chelsea, hvor han har trænet – dog ikke med resten af førsteholdet.
Derfor er han heller ikke med i truppen til kampen mod Manchester City, men han har tydeligvis stadig en stor plads i hjertet hos en række Chelsea-fans.
Gallagher er et produkt af Chelseas akademi, og han var i sidste sæson en stor profil for klubben, hvor han også bar anførerbindet en række gange.


















