239 millioner: Tottenham forbereder bud
Tottenham forbereder angiveligt et bud på Monaco-backen Vanderson.
Buddet lyder på som minimum 239 millioner kroner, og så vil der kunne komme yderligere moneter i kassen for Monaco, hvis bonusser indfris.
Læs også: Leverkusen-stjernes dage er talte: Nu lurer Liverpool også
Sådan lyder meldingen fra journalisten Bruno Andrade, der kan berette, at Monaco er i forhandlinger angående brasilianeren.
Tottenham har haft travlt denne sommer, hvor Ange Postecoglou allerede har brugt 1,1 milliard kroner på nye spillere.
Spillere som Dominic Solanke, Archie Gray, Wilson Odobert og Lucas Bergvall er alle hentet til klubben.
En højre back synes ikke at være nogen stor prioritet, idet man allerede har Pedro Perro og Djed Spence, efter at man tillod Emerson Royal at skifte til AC Milan.
Men det er åbenbart ikke tilfældet for Spurs, og Tottenham arbejder altså ihærdigt på at få en aftale i stand.
Tottenhams bud er endnu ikke formelt afgivet, lyder det, men det bliver altså forberedt.
Vanderson er ikke noget nyt navn for Tottenham-fansene, da han jævnligt har været sat i forbindelse med et skifte til klubben siden 2021.
Læs også: Efter overraskende signing: Det gør Tottenham nu
Gennem denne uge er der blevet sat yderligere skub i rygterne, efterhånden som transferdeadline nærmer sig.



















