Tjener 5,4 millioner om ugen: United går all-in på at hente ham
Manchester United ønsker at hente en ny midtbanespiller inden transfervinduet lukker 30. august.
De Røde Djævle har været sat i forbindelse med Paris Saint-Germains Manuel Ugarte, der er udeladt af fredagens trup til kampen mod Le Havre.
Læs også: Revser Ten Hag: Han er nødt til at gå
Les Parisiens ønsker omkring 526 millioner kroner for den tidligere Sporting-stjerne, og man har øjensynligt ingen planer om at reducere prisen trods ankomsten af João Neves fra Benfica.
Det kan tvinge Manchester United til at kigge på andre alternativer, og Sport hævder, at man kan gøre et nyt forsøg på at hente FC Barcelonas Frenkie de Jong.
Avisen skriver, at United går all-in på at hente den hollandske landsholdsspiller, der dog ikke ønsker at forlade FC Barcelona.
Den tidligere Ajax-stjerne afviste angiveligt muligheden for at skifte til Manchester United for to år siden.
For tiden er De Jong at finde på lazarettet, hvor han døjer med den ankelskade, han pådrog sig ved udgangen af den forgangne sæson.
Han har fortsat to år tilbage af sin kontrakt, hvor han hiver 5,4 millioner kroner hjem hver uge.
Barcelona skulle efter sigende være klar til at sælge ham for 447 millioner kroner.
Læs også: Victor Lindelöf til Bundesligaen?
Med sin massive løn, tjener De Jong noget mere end Casemiro, der er Uniteds bedst betalte spiller med en løn på tre millioner kroner om ugen.



















