Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sherwood favorit til West Bromwich-job

05.06.2014 Kl. 13:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tim Sherwood blev kort efter sæsonens afslutning fyret som manager hos Tottenham Hotspur, selvom han opnåede det højeste pointsnit nogensinde for en manager i Tottenham. 

I de seneste par dage er Sherwood imidlertid blevet kædet sammen med det ledige managersæde hos West Bromwich Albions. Sherwood er dog ikke den eneste manager, som bliver sat i forbindelse med det ledige sæde, da også danske Michael Laudrup og David Moyes bliver nævnt. 

De mange rygter omkring en ny manager i West Bromwich Albions er frustrerende for klubbens fans, afslører formanden for klubbens fangruppe, John Homer:

– Hver eneste dag kan vi læse om et nyt managernavn, som bliver sat i forbindelse med klubben, hvilket er frustrerende. 

Homer forklarer endvidere, at den manglende manager har betydet, at flere af klubbens fans endnu ikke har købt sæsonkort til næste sæson:

– Jeg har allerede fornyet mit sæsonkort, men der er mange fans som venter indtil klubben har præstenteret en ny manager. 

Annonce