Carragher har tillid til Lambert
Liverpool hentede tidligere på ugen Rickie Lambert hos ligakonkurrenten Southampton. Rickie Lambert er efterhånden blevet 32 år, men den tidligere Liverpool-profil Jamie Carragher mener alligevel, at Lambert kan blive en vigtig signing for Liverpool.
Rickie Lambert nettede nemlig 13 gange i den netop afsluttede sæson, hvorfor han vil være den perfekte reserve for Daniel Sturridge og Luis Suarez:
– Jeg tror, at Rickie Lambert bliver en vigtig spiller for Liverpool.
– I næste sæson skal klubben spille mange kampe, hvorfor de har brug for spillere som Lambert.
Rickie Lambert er lige nu sammen med det engelske landshold, som forbereder sig til den kommende VM-slutrunde. Carragher håber, at Lambert og de andre Liverpool-spillere klarer sig godt til slutrunden, og tror, at England har mulighed for at nå langt ved slutrunden:
– Jeg tror, at England går videre fra puljen, og så ved vi, at alt kan ske.