Stjerne accepterer kraftig lønnedgang for Chelsea-skifte
Hvad skal der til for at komme fra Atlético Madrid til Chelsea for João Félix? En kraftig lønnedgang er formentlig en af betingelserne.
Det er den portugisiske stjernespiller dog tilsyneladende villig til at gå med til. Sådan skriver The Telegraph i hvert fald nu.
Flere medier har de seneste timer beskrevet, hvordan Chelsea har rettet fokus mod João Félix, da det ikke ser ud til, at en handel med Samu Omorodion kan lykkes.
Derfor er Félix nu et varmt emne hos Chelsea, og offensivspilleren er selv meget opsat på at skifte til London-klubben, som han tidligere har været udlejet til i et halvt år.
Ifølge The Telegraph vil Chelsea kunne købe ham for under 350 millioner kroner, og fordi Félix er villig til at gå ned i løn, kan en handel også blive en realitet.
For i øjeblikket portugiseren får angiveligt omkring tre millioner kroner om ugen hos Atlético Madrid, og det vil gøre ham til den suverænt bedst betalte spiller i Chelsea, hvis London-klubben skal matche den løn.
Félix har stadig fem år tilbage af sin kontrakt hos den spanske storklub, hvor han ikke lader til at være en del af Diego Simeones planer for fremtiden.


















