Scholes med brutal dom over ny United-signing
Manchester United kan snart byde to nye spillere velkommen i klubben.
I går kom meldingen om, at Matthijs De Ligt er på vej, og det samme er Noussair Mazraoui.
Begge spillere er i øjeblikket på kontrakt hos Bayern München, men det er altså kun spørgsmål om tid, før de bliver præsenteret som nye signings på Old Trafford.
Matthijs De Ligt forventes at blive den første spiller til at blive præsenteret af de to, men det er ikke alle, der er imponeret af det kommende køb af den hollandske forsvarsspiller.
Højlund udpeger sine tre yndlingsspillere i United
Paul Scholes er ude med en brutal dom over det nært forestående køb af Matthijs De Ligt.
– Manchester United er i gang med at hente spillere, som ikke er gode nok til startelleveren. Han spiller ikke for Bayern München, siger Paul Scholes til The Overlap.
– Dét er en kæmpe bekymring. Især når Eric Dier spiller og er foran ham i køen. Jeg laver ikke sjov. Det er en kæmpe bekymring for mig.
– Når man henter spillere for £40-50 millioner, fordi han har spillet for ham (Erik ten Hag, red.) for tre-fire år siden. Juventus skilte sig af med ham. Han var ikke god nok for Juventus og ikke god nok til Bayern München, lyder det fra Paul Scholes.


















