Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank tæt på endnu en signing

07.08.2024 Kl. 10:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er ikke kun Jens-Lys Cajuste, som Brentford arbejder ihærdigt på at købe.

Ifølge HITC har London-klubben smidt sit andet bud på Burnleys forsvarsspiller Dara O’Shea, og Brentford skulle være fortrøstningsfulde om, at de vil formå at lande ireren i dette transfervindue.

HITC skriver desuden, at Burnley kan score en betragtelig profit på den 25-årige, som de købte hos West Bromwich for omkring 60 millioner kroner i 2023. Samtaler med Brentford skulle være i gang.

Football Insider oplyser, at O’Shea har afvist et skifte til oprykkerne fra Ipswich, da han afventer et muligt skifte til Brentford.

Den højrebenede O’Shea har fået 26 landskampe for Irland. Han kan indtræde i en Brentford-trup, som fortsat ikke har Ben Mee til rådighed grundet en brækket ankel.

O’Sheas kontrakt i Burnley løber til 2027. Indtil skiftet til Burnley havde han været ejet af West Bromwich i hele sin seniorkarriere.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce