Messis klub sælger til Premier League
Brighton køber Diego Gomez for omkring 90 millioner kroner.
Det skriver Fabrizio Romano på X.
Inter Miami har accepteret sydenglændernes bud, og klubberne forventes at få underskrevet aftalen i denne uge, lyder meldingen.
Gomez er en 21-årig central midtbanespiller. Han er i øjeblikket med Paraguays landshold til OL i Paris, hvor han lørdag leverede to assists i en 4-2-sejr over Israel. Paraguay havde ellers tabt den første kamp med hele 0-5 til Japan.
Midtbanespilleren var skadet i maj og juni, men har alligevel nået at registrere sig for ni målinvolveringer i 12 MLS-kampe på denne side af nytår.
Det er kun et år siden, at amerikanerne hentede ham i Libertad for godt 20 millioner kroner.
Spørgsmålet er nu, om Gomez skal erstatte Billy Gilmour, der kan være på vej væk fra Brighton.



















