Højlund scorede og blev skadet i nederlag mod Arsenal
Rasmus Højlund fik sparket gang i målkontoen, men danskeren løb også ind i en skade i nat.
Her spillede Manchester United og Arsenal mod hinanden i en træningskamp på amerikansk grund. Allerede efter ni minutter bragte Højlund sit mandskab foran. Få minutter senere var han tæt på at score igen.
Rasmus Højlund måtte ikke så længe efter udgå med en skade efter tilsyneladende at have vrikket rundt på anklen. Hvor slemt det står til med danskeren er endnu uklart. Også nyerhvervelsen Leny Yoro blev skadet.
I stedet var det Arsenal, som kom tilbage i kampen, da en velspillende Gabriel Jesus udlignede efter 25 minutters spil.
Manchester United havde flere fine forsøg, og især Mason Mount var tæt på at score i opgøret.
Femårig kontrakt: João Neves skriver med gigantklub
Mod slutningen fik Arsenal sendt bolden ind til 2-1, da indskiftede Gabriel Martinelli sendte bolden forbi Andre Onana, som stod for Manchester United.
Arsenal vandt kampen 2-1, men holdene havde allerede på forhånd aftalt, at de skulle ud i en straffesparkskonkurrence.
Her brændte Kai Havertz og Jakub Kiwior, men da det kun var Ethan Wheatley, som brændte for Manchester United, var det De Røde Djævle, som snuppede sejren fra de 11 meter.


















