Koster over en halv milliard: Chelsea lurer på ottende signing
Chelsea har været særdeles aktive i løbet af sommerens transfervindue.
Det er efterhånden ikke noget nyt, når The Blues entrerer et transfervindue i sommerperioden.
Læs også: 760 millioner: Liverpool forsøger at kapre Arsenal-transfer
Siden amerikanske Todd Boehly overtog ejerskabet af klubben, har der været drøn på, når juni er blevet byttet ud med juli.
Med den snarlige tilgang af danske Filip Jørgensen, kan Chelsea tilskrives syv signings hidtil i dette transfervindue, viser en opgørelse fra Transfermarkt.
Foruden Jørgensen, har også Kiernan Dewsbury-Hall, Omari Kellyman, Renato Veiga, Caleb Wiley, Marc Guiu og Tosin Adarabioyo skrevet under med Enzo Marescas mandskab denne sommer.
Det burde jo have stillet noget af sulten, men Chelsea er efter sigende på jagt efter mere. Ifølge Ben Jacobs har Chelsea ikke opgivet håbet om at hente Samu Omorodion fra Atlético Madrid.
Diego Simeones mandskab kræver 522 millioner kroner for den spanske angriber.
Faktisk ønsker Atléti slet ikke at afskibe Omorodion denne sommer. I stedet ønsker man at forlænge kontrakten og indsætte en frikøbsklausul på 895 millioner kroner.
Chelsea har jævnligt været sat i forbindelse med diverse angribere denne sommer, og også Aston Villas Jhon Duran har været nævnt som et emne. Det ser imidlertid ud til, at han skal en tur til West Ham.
Omorodion blev i den forgangne sæson noteret for ni kasser i 35 La Liga-kampe, hvor han var udlejet til Alaves.
Læs også: Chelsea-flop skifter klub
Den 20-årige angriber har et potentiale at bygge videre på, og han passer som fod i hose til den nye transferstrategi, der er implementeret under Chelseas amerikanske ejere.


















