Martinez: Lukaku handel vil tage tid
Angriberen, som er ejet af Chelsea og udlejet til Everton, havde en rigtig god sæson for Everton, hvor han nettede 16 gange. Everton manageren, Roberto Martinez, var også hurtig til at hylde den unge angribers udvikling og hvor vellidt han er blandt fans.
– Everton har glad for spillerens udvikling og det fantastiske forhold han har skabt til holdets fans, lød det fra Everton manageren og fortsatte:
– Hans minder vil aldrig blive glemt, men vi må se, hvad der sker. Vi må se, hvad der er bedst for alle parter. Alt vil være i etaper: Hvordan Chelseas trup ser ud og hvordan det naturligt frigører nogle spillere.
– Det kommer til at tage tid og jeg tror ikke, at Romelus situation vil blive løst før VM, ærligt talt. Det kommer højst sandsynligt til at ske efter VM.
Den karismatiske manager håber dog også på, at Lukaku får et godt VM – uanset udfaldet af handlen.
– Vi er for tætte på Romelu til at håbe, at han får en dårlig turnering. Vi håber, at han får en rigtig, rigtig god turnering og derefter beslutter sig for at skifte til os, lød det smilende fra manageren.