Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers insisterer: Ingen Suarez-saga i år

16.05.2014 Kl. 07:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Vi var alle vidner til en kæmpe transfersage sidste år, der involverede Luis Suarez, Brendan Rodgers, Arsene Wenger, Liverpool og Arsenal.

Arsenal forsøgte nemlig ihærdigt at hente uruguayeneren til klubben og gik så vidt, at de bød ét enkelt pund mere end £40 millioner, da man troede at det ville aktivere spillerens frikøbsklausul.

Det skete dog ikke og i en lang periode så det ud til, at Suarez og Rodgers var blevet uvenner, da flere medier samtidig meldede, at Suarez ønskede at forlade Liverpool og skifte til Arsenal, da han ønskede at spille Champions League.

Liverpool og Rodgers formåede dog at holde på Suarez, og nu hvor Liverpool var millimeter fra at vinde mesterskabet denne sæson, og samtidig har kvalificeret sig til Champions League, så insisterer Rodgers på, at sidste års transfersage ikke kommer til at gentage sig denne gang. Det skriver Liverpool Echo.

Annonce