Gera usikker på sin fremtid
Den aldrende ungarske midtbanespiller, Zóltan Gera, har kontraktudløb i WBA denne sommer, og ved endnu ikke, hvor hans fremtid ligger. Klubbens fans har sagt farvel til spilleren til trods for, at han stadig er under kontrakt med The Hawthorns.
– De seneste par dage har været ganske interessante. Fansene har sagt 'farvel' til mig, selvom klubben ikke har indikeret, at de vil af med mig, udtaler 35-årige Gera til csakfoci.hu, og tilføjer:
– Der er igangsat forhandlinger med klubben, og jeg får snart af vide, hvad deres planer er med mig.
Selvom fremtiden endnu er uklar for Zóltan Gera, håber midtbanespillere på at blive i England.
– Det vigtigste for mig er at spille i en klub, hvor jeg har en chance for at få regelmæsig spilletid. England er min førsteprioritet, fordi jeg også må tænke på min familie. Jeg har to børn; den ene af dem går i skole, så det vil gøre det hele kompliceret, hvis vi skal forlade landet. Vi har det alle sammen godt her.