Arteta har taget kontakt: Arsenal vil hente stjerne
Arsenal skal forsøge at udkonkurrere Manchester City om Premier League-titlen i den kommende sæson.
I den netop overståede sæson var Arsenal blot to point fra The Cityzens.
Arsenals sportsdirektør, Edu, har allerede givet udtryk for, at klubben arbejder på at hente flere signings til klubben.
Og det forlyder nu, at en stjerne fra La Liga kan rykke til det nordlige London.
Ifølge den catalanske sportsavis Sport har Arsenal-manager Mikel Arteta selv taget kontakt til Real Sociedads midtbanespiller Mikel Merino via et telefonopkald.
Merino vil efter sigende gerne tilbage til Premier League, som han var udlejet til, da han repræsenterede Newcastle i 2017/18-sæsonen.
Det ventes ikke, at Merino skriver under på en forlængelse med Real Sociedad, og derfor kan han forlade klubben fra San Sebastian for en nedsat pris i løbet af det indeværende transfervindue denne sommer.
Han skulle være tilgængelig for 185 millioner kroner, og det må siges at være en mere end rimelig pris.
Merino kan fungere som både 6’er og 8’er, og han kan være udset som erstatning til Thomas Partey, der rygtes til Saudi-Arabien.
En anden Arsenal-spiller forlader desuden klubben efter 15 år.



















