Årets Plbold.dk Hold: Midterforsvaret
Vi er i dag kommet til midterforsvaret som skal agere på Årets Plbold.dk Hold. Begge spillere er spillende på samme mandskab, som er det mandskab der har lukket færrest mål ind i denne Premier League sæson.
Det var en svær opgave at beslutte hvem der skulle ende med at spille i midterforsvaret på Årets Plbold.dk hold og til slut stod vi tilbage med Gary Cahill, Per Mertesacker, Vincent Kompany og John Terry. Fire fremragende spillere, der alle har haft en glimrende sæson i Premier League.
Det sikreste valg i midterforsvaret var den solide Gary Cahill, der i denne sæson virkelig har oppet sig og vist et fremragende niveau, der uden tvivl har gjort ham til den bedste forsvarsspiller i denne sæson. Cahill har været solid i duellerne og på samme tid virkelig bidt sig fast på Chelsea holdet efter en svær start siden skiftet dertil fra Bolton i 2012.
Cahill har holdt konstant højt niveau i Premier League i denne sæson og det sværeste var at finde ud af hvem der skulle være Cahills makker i midterforsvaret på Årets Plbold.dk Hold.
Vores valg endte ud med John Terry, der i denne sæson har fået en kæmpe opblomstring igen og haft stor andel i Chelsea sikre bus er blevet kørt med bravur med ham som chauffør. Terry har styret Chelsea frem til en flot 3. plads og gjort sine medspillere bedre qua sine evner som leder.
Mertesacker var med i overvejelserne længe, men pga. de tre enorme kollaps mod Liverpool, Manchester City og Chelsea kunne vi ikke stå inde for et valg af ham. Dette var aldrig sket for Chelsea-duoen med Cahill og Terry. Mertesacker skal dog have ros for en flot sæson sammen med Koscielny.
Tilmed var Vincent Kompany med i overvejelserne, da han er en fremragende forsvarsspiller. Desværre for ham viste han en del svaghedstegn i denne sæson med et par personlige fejl, der er noget atypisk for en spiller med Kompanys kvaliteter. Desuden har Kompany haft en del skader og kun optrådt i 28 kampe i denne sæson, hvor han i en af kampene var tæt på at sende mesterskabet til Liverpool. Dog en fin sæson af Kompany og det stod rigtig tæt mellem ham, Mertesacker og Terry.
Forsvaret er dermed endt ud i en konstellation præcis som Mourinho ønsker det. Terry er den kløgtige og dirigerende leder, imens Cahill er glimrende til at skille sig fornuftigt af med bolden hvilket hans pasningsrate på 88,3% i Premier League også underbygger. Begge er disciplinerede som få, hvilket også er en nødvendighed, for at fungere i Mourinhos system, som bygger på en fast defineret og meget stram defensiv organisation. En defensiv man kun have respekt for, da de gang på gang lukker modstanderne ned.
Chelsea har kun indkasseret 27 mål i denne sæson, hvilket Gary Cahill og John Terry har haft en kæmpe andel i. De har været et ekstremt sikkert makkerpar i denne sæson og fortjener i vores øjne pladserne i midterforsvaret hos Årets Plbold.dk Hold!
Udover de nævnte spillere var Skrtel og Lovren også i overvejelserne, men følte ikke de havde nået helt samme niveau som de tidligere nævnte spillere.
Hvad mener I om valget af Cahill og Terry?