Mourinho roser Lukaku og Courtois
Romelu Lukaku blev den sidste dag i sommerens transfervindue udlejet til Everton, hvor han har præsteret på højt niveau – 14 mål i 30 kampe er det blevet til.
Thibaut Courtois har igen været udlejet til Atletico Madrid, hvor han har været under stor udvikling og regnes nu som en af de bedste keepere i verden. Og portugiseren er tilfreds med de to unge talenter.
– Romelu Lukaku har haft, hvad jeg kalder et succesfuldt lejeophold. Nogle gange udlejer man spillere, og når man så kommer til sæsonafslutningen kan man ikke finde noget positivt ved lejeaftalen, men Lukaku har spillet hele tiden, pånær da han var skadet, så han har fået erfaring i Premier League på et godt hold, med en god træner og scoret mål, siger han ifølge bold.dk og fortsætter:
– Det samme kan man sige om Thibaut Courtois. To succesfulde lejeaftaler, som vi skal analysere på. Nu må jeg opsummere det hele, det er mit job at analysere ting, have en mening og så tage beslutningerne. Jeg skal arbejde med klubben og respektere dens beslutninger, men jeg ved helt sikkert, hvad jeg vil i næste sæson.