Sherwood: Vi vil i Europa League
Tottenham er at finde på rækkens sjetteplads, inden søndagens 38. og sidste spillerunde, og London-klubben går ind til kampen velvidende, at et point vil være nok til at sikre klubben deltagelse i næste sæsons Premier League.
– Det er en stor kamp. Vi vil slutte med flest mulige point. Vi ved, at de bliver en svær modstander, for de er farlige på kontraangreb, og de har været bedre på udebane end på hjemmebane, udtaler Sherwood ifølge Sky Sports og tilføjer:
– Jeg vil garantere vores fans, at vi stiller med et hold, som vil spille for Tottenham i sæsonens sidste kamp, og som også vil spille i Europa League i næste sæson. Jeg mener, at det er enorm vigtigt for en klub som Tottenham. Alle vil gerne i Champions League, men vi ved, at det er svært at opnå.
– Vi har en bred trup, og når alle er fit, er der nogen, som kan få spilletid i Europa League, så de er mentalt og fysisk forberedte.
Tottenham har 66 point efter 37 spillerunder, mens Manchester United er noteret for 63 point. De Røde Djævle har dog en langt bedre målscore.