Mel: Jeg kan gøre det bedre
Sæsonens afslutning nærmer sig, og det betyder nye ansigter ind og ud i de fleste PL-klubber. Særligt managerposten kan blive et varmt emne i de engelske medier, hvor der er udsigt til flere manager-rokader i de engelske klubber.
I West Bromwich har Pepe Mel haft styringen siden januar, men han kan nu allerede forlade klubben igen. Spanieren har selv udtalt, at der er tvivl om hans fremtid i The Hawthorns.
– Jeg vil forlade klubben med to følelser – stolthed over at nå målet, samt følelsen af, at englænderne ikke kender den manager, jeg er.
Den 51-årige spanier indrømmer, at han har snakket med direktøren Jeremy Peace sidste fredag.
– Det har været meget svært. De to angribere vi havde (Shane Long og Nicolas Anelka), forlod os, og så har der været andre problemer, ikke mindst problemet med sproget.
– Men vi har formået at nå vores mål. Jeg har lært mange ting, så jeg fortryder intet.
Mel forventes at mødes med Peace i næste uge, hvor der vil komme klarhed over spanierens fremtid.
Pepe Mel skrev under på en 18-måneder kontrakt i januar, som også indeholt en klausul, som gør, at han kan forlade klubben til sommer.