BREAKING: Chelsea meldes tæt på stor handel
Ifølge The Telegraph er Chelsea kommet et stort skridt nærmere at sikre sig Aston Villas Jhon Duran.
Det store engelske medie skriver fredag eftermiddag, at London-klubben har fået grønt lys til at diskutere spillerens personlige vilkår. Flere medier melder om en pris, der inklusive bonusser kan ramme 40 millioner pund.
Allerede i januar var Duran efter sigende på Chelseas radar, og nu er en handel altså tæt på.
Dermed ser Durans tid hos Villa ud til at blive en kort en af slagsen. Birmingham-klubben hentede ham i USA hos Chicago Fire i januar 2023. Dengang kostede han små 20 millioner pund.
Siden har den bare 20-årige colombianer haft svært ved at bide sig fast i startopstillingen. Bare tre Premier League-starter blev det til i den forgangne sæson, hvor han dog også missede 10 kampe undervejs med skader.
Ikke desto mindre har hans i alt otte sæsonkasser overbevist Chelsea. Faktisk var han den spiller med mindst tre scoringer til at bruge færreste minutter (92) per mål i den forgangne Premier League-sæson, så måske Enzo Maresca ser rigtigt.
Endnu dyrere kan Michael Olise blive for Chelsea.



















