Borini håber på Liverpool-chance næste sæson
Den italienske angriber blev udlejet til Sunderland for hele sæsonen i starten af den indeværende sæson, efter at have udfordinger med at komme på holdet i Liverpool, grundet flere skader.
Liverpool manager, Brendan Rodgers, var glad for at udleje Borini til Sunderland, så angriberen kunne få noget kamptræning på højeste niveau. Og efter at have imporneret i Sunderland-trøjen og været en af nøglespillerne i Sunderlands overlevelse, har han vakt interesse flere steder.
Med ni mål i sæsonen og hoverparten af dem i sidste del af sæsonen var han med til at holde Sunderland oppe og med disse præstationer håber Borini på, at han får chancen for Liverpool til næste sæson.
– Liverpool har brug for en bredere trup, for du kan ikke spille fire turneringer med de samme 11 spillere. Men det er nu op til Liverpool og deres sportsdirektør og ikke mine ord, lød det dra Borini til Daily Mirror.
– Det kommer an på, hvad Liverpool siger. Jeg kan ikke sige noget definitivt endnu, da alt kan ske. Der kommer et VM, hvor alt kan ske, så meget kommer an på landsholdet; om jeg er udvalgt eller ikke.
Den tidligere Roma angriber har tro på egne evner og er overbevist om, at han godt kan spille en vigtig rolle i Liverpool truppen efter at have skuffet første gang.
– Det har været en god sæson. Jeg har spillet 39 kampe i denne sæson, efterfulgt af én, hvor jeg var meget skadet. Det har været en hård sæson (for Sunderland, red.) Den hårdeste i min karriere. Vi har kæmpet konstant, men det er noget som skaber karakter hos spillerne.
– Det gør en meget stærkere. Man lærer at lide og hvordan man kommer ud af svære situationer og det gør dig klar til hvad som helst.
– Jeg har altid vidst, at jeg var en Premier League spiller, ellers havde Liverpool ikke købt mig. Jeg kunne dog ikke kontrollere skaderne. Denne sæson har jeg været skadesfri og har vist, at jegkan spille, lød det afsluttende fra italienske Fabio Borini.