Rodgers vil ikke ændre på spillestilen
Liverpool har været det mest undeholdende hold i denne sæson, og Brendan Rodgers vil ikke ændre på spillestilen.
Det blev til hele 101 ligamål i denne sæson, mens man lukkede 50 ind. Selvom man lukkede flere mål ind end Crystal Palace, Southampton og West Ham, vil Liverpool-manageren ikke ændret på spillestilen:
– Stilen bliver kun forbedret. Den ændrer sig ikke. Filosofien er baseret på angrebsivrig, kreativ fodbold for at vinde. Vi ved, hvor vi skal forbedre os, siger Rodgers ifølge klubbens hjemmeside.
– På antal mål lukket ind på hjemmebane er vi på niveau med topholdene, som det skal være, for det her er Anfield, og vi forventer at vinde. På udebane har det været fint i de store kampe.
– Vi skal bare være bedre og mere koncentrerede, når vi er på vej mod sejren. Vi har lukket for mange mål ind, når vi har scoret fem eller seks, og det har kostet, siger Rodgers.