Sulten Pellegrini vil have mere
Det blev til to trofæer i indeværende sæson for olierige Manchester City, der her til eftermiddag kunne lade sig kåre til engelsk mester for anden gang ud af tre mulige, men dette er ikke nok til at mætte klubbens chilenske succesmanager.
Således erklærer Manuel Pellegrini, at han allerede nu ser frem imod den næste sæson, hvor han vil have sit mandskab til at vinde endnu mere sølvtøj.
– Store hold kan ikke være tilfredse med at kun at vinde en titel, fortalte han til Sky Sports efter mesterskabsfejringen.
– Det er meget vigtigt, at vi har vundet to titler i år, og vi må fejre det både i dag og i morgen. På tirsdag vil vi begynde arbejdet frem imod den næste sæson, for det er vigtigt for både klubben og for spillerne, erklærede en relativt fattet Pellegrini efter mesterskabstriumfen.
Mesterskabet er det fjerde for Manchester City, der altså stadig har et pænt stykke vej op til den rekordholdende storebror Manchester United, der har tyve Premier League-pokaler i skabet.