Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stoke-boss stolt af rekordsæson

11.05.2014 Kl. 18:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der var langt mellem snapsene hos Stoke City i begyndelsen af sæsonen, men siden da har Mark Hughes fået skik over tropperne på Britannia Stadium, og i dag lykkedes det med en fortjent 2-1 sejr over West Brom at spille sig op på en niendeplads i Premier League, hvilket er rekord for klubben.

Manager Mark Hughes er da også utroligt stolt af sine spillere, og erklærer sig ovenud tilfreds med den flotte sæson.

– Vi ramte 50 point – vores største total – og vi blev ni'er, så det har været en fantastisk dag, smilte Hughes til Sky Sports efter dagens sejr. 

– Alt i alt er vi meget tilfredse med den sæson vi har haft, og det har været ganske bemærkelsesværdigt, at vi har været i stand til at levere så fornemt. Halvtreds point vil altid være fantastisk for en klub som vores. 

– Vi har klaret os virkelig godt i år. Kan vi gøre det bedre næste år? Vi ved det bliver svært, men vi vil helt klart forsøge os.

Mark Hughes afløste for knap et år siden Tony Pulis som Stoke-manager, og har kontrakt til sommeren 2016. 

Annonce