Medie: Courtois utilfreds - Barca står klar
Thibaut Courtois er i øjeblikket udlejet fra Chelsea til Atletico Madrid, hvor keeperen altså for nyligt krydsede klinger med netop Chelsea i Champions League-semifinalen, hvor Courtois' nuværende klub, Atletico, trak sig sejrsrigt ud fra de to opgør og er dermed klar til finalen i den største klubturnering.
Den belgiske keeper er ikke tilfreds med José Mourinhos håndtering af ham i forbindelse med semifinalen, hvor Mourinho afviste at snakke med keeperen og omtalte ham som "Atletico-keeperen" i medierne efter kampen.
Courtois, der har tilbragt tre sæsoner på lån i Spanien, er angiveligt interesseret i at forlænge sit ophold i Spanien, hvis José Mourinho ikke kan love ham pladsen som førstevalg i Chelsea, hvor Petr Cech har stået en fremragende sæson.
Hvis Courtois' Chelsea-fremtid bliver spoleret yderligere, skal FC Barcelona angiveligt stå klar med et £25m-bud på belgieren.