Liverpool-stopper: Usikker på fremtiden
Coastes gjorde for nylig comeback efter den korsbåndsskade, der har holdt ham ude i godt et år.
På trods af den manglende kamptræning, har stopperen ikke opgivet håbet om at komme til VM med Uruguay til sommer.
– Jeg håber at komme med til Brasilien, fortæller forsvarsspilleren til El Observador.
– Landstræneren (Oscar Tabarez, red.) har tidligere snakket med alle, som tidligere har været med, så jeg tror på det, indtil holdet bliver offentliggjort.
Uruguayaneren har stadig to år tilbage af sin kontrakt i Liverpool, men på trods af dette, er Coates usikker på, om han har en fremtid hos Liverpool.
– Jeg har været i kontakt med Liverpool. Min situation er kompliceret, men jeg ønsker det bedste for Suarez og holdet.
– Det må du spørge manageren (Brendan Rodgers, red.) om, svarer Coates til et spørgsmål om, hvorvidt han ikke passer ind i Premier League.
– Nogle spillere mislykkes et sted for så at gøre det godt et andet sted senere. Jeg må vente til det rette øjeblik og ellers få det bedste ud af det.
Sebastian Coates ankom til Liverpool fra netop Nacional i sommeren 2011.