Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Vincent Kompany scorer kongeløn hos Bayern München

Af Emil Plovgaard
01.06.2024 Kl. 17:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tilbage i februar kom det frem, at Thomas Tuchel forlod Bayern München ved slutningen af den netop overståede sæson.

Det skulle vise sig, at den belgiske Manchester City-legende Vincent Kompany skulle komme til at overtage trænersædet på Allianz Arena.

Og her kommer han tilsyneladende til at tjene boksen, hvis man skal tro meldingen fra Sky Sport-journalist Florian Plettenberg.

– FC Bayern måtte grave dybt i lommerne for Vincent Kompany.

– Hans løn ligger i omegnen af 52-67 millioner kroner pr. år med mulige bonusser.

– Til sammenligning tjente Tuchel 67 millioner kroner pr. år plus bonusser.

– Nagelsmanns og Flicks løn lød på 45 millioner kroner pr. år plus bonusser, skriver Plettenberg.

Bayern München forsøgte ellers at få fat i Xabi Alonso, Erik ten Hag, Roberto de Zerbi og en række andre managere, inden valget i sidste ende faldt på Kompany.

Bayern München oplevede en skuffende sæson 2023/24. En titelstime på 10 år i træk med Bundesliga blev afbrudt af Xabi Alonso og Bayer Leverkusen.

Derudover blev Thomas Tuchels mandskab slået ud i semifinalen i Champions League, hvor man tabte til Real Madrid.

Kompany skal nu forsøge at bringe Bayern München til tops igen, efter at han selv havde en skuffende sæson med Burnley.

Den belgiske manager rykkede i den seneste sæson ned med Burnley, der sluttede på 19.-pladsen i Premier League.

38-årige Kompany har kontrakt med Bayern München frem til sommeren 2027.

Joakim Mæhle kan desuden bekræfte, at han var tæt på et skifte til Premier League i sommeren 2023.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce