Gigantisk handel: Manchester City øjner Real Madrid-stjerne
Manchester City holder øje med situationen i Real Madrid, som snart vil byde Kylian Mbappé velkommen.
Det er efter sigende kun spørgsmål om dage, før den franske stjernespiller vil annoncere sit skifte til Real Madrid.
Kylian Mbappé vil gå direkte ind i startopstillingen, og det vil være på bekostning af en anden spiller.
Det kan muligvis blive Rodrygo, og ifølge den spanske avis Marca holder Manchester City øje med ham.
Det rapporteres af avisen, at Real Madrid er klar over interessen fra de engelske mestre, men et skifte er ikke ligetil.
På nuværende tidspunkt vil brasilianeren gerne blive i den spanske hovedstadsklub, men tingene kan ændre sig de kommende måneder.
Inden for de seneste år har Real Madrid forlænget kontrakter med flere af holdets profiler, og det gælder blandt andet 23-årige Rodrygo.
I den kontrakt, som han skrev under på i 2023, er der inkluderet en frikøbsklausul på omkring 7,5 milliarder kroner.
Det vil og kan Manchester City ikke betale, men en potentiel handel vil uden vil være i den høje ende og formentlig også overgå klubbens største transfer nogensinde, hvis det blev en realitet.
Rekorden besiddes af Jack Grealish, der blev hentet til Manchester City i 2021.
Læs også: Thomas Frank vil have Bellingham



















