Hammerslag: Én Liverpool-øl solgt for kæmpe beløb
En Liverpool-fan er blevet en specialøl rigere, men også en hel del fattigere.
Der har i dag været hammerslag på 491 specialøl, som klubben afslørede i forbindelse med Jürgen Klopps exit.
Det er den danske virksomhed og Liverpool-sponsor, Carlsberg, der er gået sammen med Erdinger Weissbräu og lavet en Klopp-specialøl.
Øllen hedder Believers Brew, og det er en af de mere stærke øl, da den har en alkoholprocent på 8 procent.
Og især én øl ud af 491 eksemplarer har været attraktiv.
Hver øl er nummereret med den pågældende kamp, og den absolut mest eftertragtede øl var nummer 206, som er Liverpools famøse 4-0-sejr over Barcelona i Champions League-semifinalen på Anfield.
Tidligere kunne vi berette, at der var et bud på 40.000 kroner på den øl, men det endte den ikke med at blive solgt for.
Hammerslaget har lydt, og vinderen af auktionen skal punge på med £6,500, der svarer til 57.000 danske kroner.
Øllen fra Champions League-finalen mod Tottenham blev solgt for 17.500 kroner.
Liverpool vandt også 7-0 over Manchester United, og dén øl blev solgt for 5.700 kroner.
Læs også: Liverpool har kig på Chelsea-spiller


















