Chelsea vil kapre Premier League-transfer
Chelsea viser interesse for Tosin Adarabioyo, og man har i sinde at ødelægge Newcastles mulighed for at hente midtstopperen, som er på en udgående kontrakt hos Fulham.
Det skriver iNews.
Newcastle håber ellers at kickstarte sommeren med to frie transfers i form af Lloyd Kelly fra Bournemouth og førnævnte Adarabioyo.
The Magpies har brug for defensiv bredde til Jamaal Lascelles og Sven Botman, der misser store dele af næste sæson med alvorlige skader.
Eddie Howes mandskab er fortsat overbevist om, at Kelly vil skrive under på en længerevarende aftale med klubben.
Anderledes ser det dog ud i Adarabioyos tilfælde, for her har Chelsea været i forhandlinger med den 26-årige midtstopper i de seneste dage, skriver iNews.
Også Manchester United viser angiveligt interesse.
Begge klubber betaler traditionelt set mere i løn end Newcastle, selvom Newcastle har løsnet lidt op for pengepungen i æraen under Public Investment Fund.
I tiden under amerikanske Todd Boehly, der overtog Chelsea i 2022 sammen med Clearlake Capital, har klubben fra det vestlige London brugt store summer på nye spillere.
Umiddelbart uden den store succes, og derfor er man nu på jagt efter den sjette manager i tiden under Boehly.
Det virker derfor som en atypisk Chelsea-handel, men dog en handel, der kan vise sig at blive ganske fornuftig.
Klubben måtte vinke farvel til 39-årige Thiago Silva efter denne sæson, der til trods for sin høje alder, spillede en stor rolle på mandskabet.
Chelsea har allerede udpeget klubbens nye manager.


















