Liverpool vil have Bo Henriksens stjernespiller
På mirakuløs vis sikrede Mainz og Bo Henriksen sig overlevelse i Bundesligaen.
Den danske træner har leveret fantastiske resultater for den tyske klub, hvor han med overlevelsen har opnået heltestatus i Mainz.
Endnu en sæson betyder formentlig, at Bo Henriksen & Co. henter Liverpool-spiller på permanent basis, men nu forlyder det, at Liverpool også er interesseret i en de store stjernespillere for Mainz.
Meldingen kommer fra den tyske avis BILD, hvor det berettes, at Liverpool er en af flere klubber, der viser interesse i Brajan Gruda.
Den 19-årige kantspiller sluttede af med fire mål og tre assists i 29 ligakampe, og den unge spiller tiltrækker sig nu interesse.
Udover Liverpool meldes det af BILD, at Dortmund, Leverkusen, RB Leipzig, Aston Villa og Newcastle har Brajan Gruda på radaren.
Brajan Grudas kontrakt med Mainz strækker sig frem til sommeren 2026, og klubben står dermed i en god forhandlingsposition.
Den unge kantspiller har været en del af klubben siden 2018, hvor han skiftede fra Karlsruher til Mainz’ ungdomsafdeling.
Læs også: Rekordtransfer på vej? Driblekonge står højt på Liverpools liste



















