Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Massiv interesse i Andreas Christensen

Af Emil Plovgaard
15.05.2024 Kl. 16:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

28-årige Andreas Christensen er en populær herre.

Han har vist sig som en afgørende spiller for FC Barcelona, efter at Xavi rykkede ham op på midtbanen, og det har flere klubber lagt mærke.

Ifølge den spanske sportsavis Mundo Deportivo er ‘adskillige europæiske storklubber’ interesseret i at hente danskeren.

Avisen bemærker, at Andreas Christensens pris kan stige, alt afhængig af, hvordan EM-slutrunden forløber for hans og Danmarks vedkommende.

Her er Danmark havnet i samme gruppe som England, Serbien og Slovenien.

Andreas Christensen skiftede til FC Barcelona på en fri transfer i sommeren 2022, efter at han senest havde spillet hos Chelsea.

Det var også her, at han fik sin fodboldopdragelse, frem til sin Premier League-debut på klubbens førstehold i 2015.

Herefter blev han udlejet til Borussia Mönchengladbach i to sæsoner, inden han vendte tilbage til Stamford Bridge og vandt Champions League med klubben i 2021.

Et salg af Andreas Christensen ville komme Barcelona meget til gavn, da der vil være tale om ren fortjeneste.

Christensens kontrakt med Barcelona gælder frem til sommeren 2026, og foreløbigt har der ikke været forhandlinger om en forlængelse, skriver førnævnte avis.

Christensen føler sig godt tilpas i byen og i klubben, og det vil være ham, der har det sidste ord i forhold til en potentiel transfer.

Forleden kom det frem, at Andreas Christensen også blev rygtet tilbage til Premier League. Læs mere her.

Læs også: United overvejer bud på stjerne – skal hjælpe Højlund

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce