Olivier Giroud har fremtiden på plads
Olivier Giroud har officielt bekræftet, at han forlader AC Milan ved udgangen af sæsonen. Fremover skal han en tur til USA.
Dermed er franskmanden fortid i klubben efter tre sæsoner.
Det fortæller han i et interview på AC Milans hjemmeside.
– Jeg er her for at fortælle jer, at de næste to kampe bliver mine sidste for Milan.
– Jeg fortsætter min karriere, men det bliver i MLS.
– Jeg er meget, meget stolt af alt, jeg har gjort for Milan i disse tre år.
– Det er den rette tid at sige farvel på.
– Jeg vil gerne undskylde, at jeg er en smule følelsesladet, men min historie med Milan slutter i år, men Milan vil altid være i mit hjerte, siger Giroud.
Fremover vil han som forventet skifte til Los Angeles FC.
Giroud ankom nemlig til Milano i sommeren 2021 fra Chelsea, hvor han oprindeligt stødte til som back-up. Det er siden blevet til 130 kampe, 48 mål og 19 oplæg.
Franskmanden blev hurtigt en publikumsyndling, og han blev nærmest hovedperson, da klubben vandt det italienske mesterskab – Scudettoen – i 2021/22-sæsonen.
Desuden var han også med, da klubben i sidste sæson nåede frem til semifinalen i Champions League.
Olivier Giroud har en fortid i både Arsenal og Chelsea, med hvem han vandt flere trofæer.
Læs også: Barcelona-stjerne som Salah-afløser?


















