Manchester City åbner forhandlinger: Vil handle i Serie A
En græsk målmand har angiveligt gjort sig eftertragtet blandt nogle af Premier Leagues spidser.
Således kan Il Corriere dello Sport rapportere, at både Manchester United og Manchester City viser interesse for Lazio-målmanden Christos Mandas.
Det er angiveligt sidstnævnte, der presser sig mest på i forhold til en eventuel signing.
Således har direktører fra The Cityzens allerede holdt indledende forhandlinger med Mandas’ repræsentanter.
Manchester United bliver dog også nævnt, og det skyldes, at man ikke er tilfreds med den nuværende andenmålmand, Altay Bayindir, lyder det.
Mandas er for tiden reservemålmand hos Lazio, hvor han står bag køen i forhold til Ivan Provedel, der ligeledes sættes i forbindelse med et skifte til Premier League.
I de kampe, hvor Mandas er blevet betroet tilliden, har han holdt buret rent i fem ud af 12 kampe.
Mængden af spilletid er i de seneste uger blevet øget som følge af en skade til Provedel.
Lazio vil forsøge at afværge interessen, ved at tilbyde den 22-årige græker en ny, forbedret kontrakt.
Ifølge beretningen, vil Lazio i første omgang tilbyde Mandas en kontraktlængde, der går et år ud over den nuværende længde. Grækeren er et forholdsvist nyt bekendtskab i den italienske hovedstad, som han skiftede til fra OFI Kreta i slutningen af sidste sommers transfervindue.
Derfor står hans nuværende kontrakt også først til at udløbe i sommeren 2028.
På sigt har Lazio tro på, at Mandas kan blive en fast mand i startopstillingen.
Manchester City ligger i øjeblikket på andenpladsen i Premier League.
Klubben kan muligvis gå forbi den nuværende førsteplads, Arsenal, i morgen.
Manchester City møder Wolves klokken 18.30, mens Arsenal fem timer inden har påbegyndt sin kamp mod Bournemouth.
I mellemtiden befinder Lazio sig på en syvendeplads i Serie A, og klubben gæster lørdag aften Monza.
Det er ikke kun Christos Mandas, der kan være på vej til Premier League. Det samme kan Marco Reus. Læs mere her.
















