Krise i United: Kun én midtstopper klar til semifinale
Der er kun én midterforsvarer, som er klar til at spille for Manchester United søndag.
Erik ten Hag har udtaget den trup, der skal spille søndagens FA Cup-semifinale mod Coventry, og den indeholder blot én central forsvarsspiller.
Det skriver Manchester Evening News.
Kun Harry Maguire er således klar til at spille, da Willy Kambwala nu også er blevet skadet.
I forvejen var Raphael Varane, Victor Lindelöf, Jonny Evans og Lisandro Martinez ude med skader.
Derfor kan det meget vel blive brasilianske Casemiro, som kommer til at spille søndagens opgør i det centrale forsvar.
Fabrizio Romano rapporterer, at der er blevet trænet med brasilianeren i det centrale forsvar.
En anden mulighed kan være teenageren Louis Jackson, som ifølge Manchester Evening News er med i søndagens trup.
Også både Luke Shaw og Tyrell Malacia er ude i bagkæden, mens hverken Mason Mount eller Sofyan Amrabat trænede lørdag.
Læs også: Brandvarm dansker bomber sig ind i Arsenal-historien


















