Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke i nærheden af sit normale niveau: Undren over Liverpool-stjerne

15.04.2024 Kl. 16:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool tabte torsdag aften 3-0 til Atalanta i den første kvartfinale i Europa League.

Det kom på bagkant af et 2-2-resultat til Manchester United i weekenden inden.

I den netop overståede weekend blev det så til et 1-0-nederlag på hjemmebane til Crystal Palace.

I kampen mod De Røde Djævle havde Mohamed Salah mange chancer, men hans eneste mål kom fra et straffespark.

Den tidligere Chelsea-angriber Tony Cascarino har noteret sig, at det ikke kører på skinner for Salah for tiden.

Den 31-årige egypter er således ikke i nærheden af sit normale niveau, påstår Cascarino, der dog stadig mener, at Salah ender iblandt de tre mest scorende spillere i denne Premier League-sæson.

Salah har scoret 17 mål i denne sæson.

– Han har været utrolig for Liverpool igennem årene, men i øjeblikket klikker det bare ikke.

– Hvis man tager hans straffespark væk – fem af de 17 ligamål er kommet fra pletten – ville han ikke være i nærheden af sit normale niveau. Men jeg mener, at han slutter iblandt de øverste tre, skriver Cascarino i sin klumme for The Times.

Salah kan blive den bedst betalte spiller i hele verden til sommer – læs mere her.

Annonce