Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Liverpool vil hente disse to spillere

13.04.2024 Kl. 10:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool forbereder bud på Marcus Edwards og Goncalo Inacio, begge Sporting, i det kommende transfervindue til sommer.

Det skriver mediet Football Insider.

Sportings nuværende manager, den 39-årige Ruben Amorim, har angiveligt allerede en principaftale på plads med The Reds.

25-årige Edwards forlod Tottenham til fordel for en karriere i Portugal, hvor han har fået gang i sin karriere igen.

Ligeledes er The Reds på udkig efter en ny midtstopper, og her er 22-årige Inacio bestemt en mulighed, lyder det.

Liverpool har transferemner på plads, uanset hvem der kommer til at erstatte Jürgen Klopp. Den nye manager vil således indgå i et tæt samarbejde med rekrutteringsstaben på Anfield for at finde de mest passende spillere til klubben og den nye managers spillestil, lyder det.

Liverpool ligger lige nu på andenpladsen i Premier League forud for søndagens hjemmekamp mod Crystal Palace.

Klubben er en del af en intensiv titelkamp i Premier League, hvor kun en dårligere målscore i forhold til Arsenal adskiller Liverpool fra at befinde sig på førstepladsen.

Manchester City ligger straks efter med kun ét point færre end de to nævnte mandskaber.

Der er syv runder tilbage af sæsonen.

LÆS OGSÅ: Vild statistik er bekymrende for Liverpool

Annonce