Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvad bliver der af Manchester United-spiller?

Af Jeppe Augustsen
11.04.2024 Kl. 11:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United er en af flere klubber, som i denne sæson har været hårdt ramt af skader.

Den spiller, som har været hårdest ramt, er Tyrell Malacia.

Den hollandske venstreback har ikke spillet et eneste minut i denne sæson grundet en skade, selvom der tidligere har været meldinger om, at han ville komme i aktion i anden halvdel af sæsonen.

Nu er meldingen, at han ikke bliver klar og derfor misser hele sæsonen. Men hvad er der lige sket?

The Athletic beretter, at han har været plaget af en meniskskade i knæet, som han er blevet opereret for.

Op til vinterens transfervindue meldte flere medier, at Tyrell Malacia snart ville vende tilbage i aktion, og det var også årsagen til, at klubben besluttede sig for at stoppe lejeaftalen med Sergio Reguilon.

– De (lægerne, red.) forsikrede mig om, at Shaw og Malacia ville vende tilbage klar i januar, så vi ville have to venstrebacks. Så har man en tredje, og man ville skulle skuffe én af dem, sagde Erik ten Hag inden opsigelsen af Sergio Reguilon.

Grundet skader til Luke Shaw har Erik ten Hag måtte finde flere alternativer til venstrebackpositionen. I en periode var Sofyan Amrabat nede at spille venstreback, og det samme har Victor Lindelöf.

I 22 af 43 kampe har Manchester United anvendt en spiller på backpositionen, som ikke er en decideret venstreback.

Ifølge The Athletic har Manchester United ikke haft nok ressourcer på lægestaben grundet de mange skader, og det har medført, at nogle spillere har fået højere prioritet end Tyrell Malacia, fordi de stod til at komme tilbage tidligere.

Det er fortsat uvist, hvornår hollænderen vender tilbage.

Annonce