Overrasket Klopp: Er United skuffede?
Der var skuffede miner hos både Manchester United og Liverpool efter søndagens brag på Old Trafford.
Her sluttede det 2-2 i et opgør, som Liverpool dominerede i store dele af de 90 minutter, men hvor hjemmeholdet havde føringen mod slutningen.
Efterfølgende overraskede det Liverpool-manager Jürgen Klopp at høre, at Manchester United også var skuffede efter opgøret.
– Er Manchester United skuffede? Interessant, lød det fra Klopp efter kampen.
– Her 10-15 minutter efter kampen er jeg okay med det. I rigtig mange situationer kunne vi have vendt kampen i den rigtige retning.
Interessant vinkel: Filmer Elliott sig til straffe?
– Det er vildt, at vi er foran 1-0 ved pausen og 15-0 i afslutninger i en udekamp for at være ærlig.
Hør hele interviewet med Klopp efter kampen i videoen øverst i artiklen.
Manchester United er stadig på sjettepladsen i Premier League, mens Liverpool er nummer to.
På torsdag skal Liverpool møde Atalanta i Europa League, mens Manchester United først spiller igen i weekenden.