Livstidskontrakt: City-stjerne står til megakontrakt
Manchester City vil sikre sig, at klubben i de næste mange år råder over en af verdens bedste fodboldspiller.
Ifølge The Mirror vil Manchester City belønne Rodri for spanierens fornemme præstationer de seneste par år.
Det skal udmunde i en ny kontrakt, hvor den spanske landsholdsspiller vil få en stor lønforhøjelse og en meget lang aftale. Den engelske avis går endda så langt som at kalde det en livstidskontrakt.
Naturligvis er intet sikkert i fodboldverdenen, men samarbejdet mellem Rodri og Manchester City kan vare ved i mange år.
I den nye kontrakt vil Rodri få en basisløn på 2,6 millioner kroner om ugen, og det står i skarp kontrast til midtbanespillerens nuværende aftale. Her tjener han omkring 1,6 millioner kroner om ugen.
Pep Guardiola anser 27-årige Rodri som sin vigtigste spiller lige nu hos Manchester City. Derfor vil klubben også forlænge den nuværende kontrakt, som løber frem til sommeren 2025.
Endnu er forhandlingerne ikke startet, men det er planen, at det snart skal ske. Intentionen fra den engelske mesterklub er klar.
Vildt: Tredje dansker på vej til Arsenal?
Rodri bliver også set som en fremtidig anfører for Manchester City, hvor han allerede nu er en del af anførergruppen i klubben.
I den nye Netflix-dokumentar om klubben 2022/23-sæson kan man også ved flere lejligheder se, hvordan Rodri tager stort ansvar i omklædningsrummet.
Lige nu regnes Rodri også som favorit til at vinde prisen som årets spiller i Premier League denne sæson.