Elendig optakt til Arsenal: Bayern taber til oprykkerhold
Bayern München fik en rigtig skidt optakt til tirsdagens Champions League-opgør mod Arsenal.
Lørdag eftermiddag spillede Bayern München på udebane mod Heidenheim, og storholdet kom godt fra start. Harry Kane og Serge Gnabry bragte Thomas Tuchels mandskab foran pausen.
Efter pausen gik det dog helt galt for Bayern München, der indkasserede tre mål og tabte 3-2.
Med nederlaget er Bayern München nu 16 point efter Leverkusen med seks kampe tilbage af sæsonen. Samtidig bliver den tyske storklub presset bagfra og kan ende med også at sætte andenpladsen over styr.
På tirsdag skal Bayern München en tur til Emirates Stadium. Det opgør går Bayern München ind til med to nederlag på stribe.
Til gengæld har Arsenal vist rigtig god form på det seneste, og The Gunners må regnes som favorit til at gå videre til semifinalerne.
Bayern München er desuden også ramt af skader til blandt andre Manuel Neuer, Kingsley Coman og Leroy Sané i øjeblikket.
Vildt: Tredje dansker på vej til Arsenal?