Officielt: Harry Kane snupper stor pris
Harry Kane forlod sidste år Premier League og Tottenham til fordel for FC Bayern München.
Her har han personligt fået en god begyndelse på tilværelsen, omend den naturligvis kunne være bedre, taget de 13 point, der er op til Bundesligaen aktuelle førerhold, Bayer Leverkusen, i betragtning.
Ikke desto mindre blev Harry Kanes flittige målnæse fredag anerkendt.
Således blev han tildelt prisen som den mest scorende spiller i 2023 i de bedste ligaer. Det er en pris, der uddeles af IFFHS (International Frederation of Football History of Statistics).
LÆS OGSÅ:
Medie: Christian Eriksen i forhandlinger med denne klub
Mordundersøgelse indledt: Manchester United-anlæg lukket
Medie: Dansk landsholdsspiller kan skifte til United
I det forgangne kalenderår blev det til hele 38 kasser for Harry Kane for den 30-årige englænder, alene i ligaregi.
Prisen tager udgangspunkt i de 100 bedste ligaer i verden i 2023.
Kane erobrede førstepladsen takket være 21 mål for FC Bayern München i andet halvår af kalenderåret, mens han inden da havde nettet 17 gange for Tottenham i den del af Premier League-sæsonen 2022/23, som fandt sted i 2023.
Bayern München håber, at Kane fortsætter med at bombe løs med i den tyske Bundesliga, når klubben lørdag eftermiddag gæster 1. FC Heidenheim.
Den tyske storklub holder – officielt set – fortsat fast i håbet om, at man kan snuppe det tyske mesterskab i denne sæson, selvom der er hele 13 point op til Bayer Leverkusen med blot syv runder igen.
Thomas Tuchel fortalte dog i forbindelse med afviklingen af den seneste runde, at der ikke var det store at gøre, og han lykønskede i samme ombæring Xabi Alonso og Bayer Leverkusen.