Forhandlinger stoppet: City-spiller nærmer sig sommerskifte
Det er ikke altid lige sjovt at sidde på bænken i de fleste kampe, selvom man spiller for verdens bedste klubhold.
Sådan må tyske Stefan Ortega nok også tænke, for han overvejer ifølge Daily Mail kraftigt at forlade Manchester City til sommer.
Gennem flere måneder har der været gang i kontraktforhandlinger mellem parterne, men nu er de stoppet.
Parterne er ikke enige om økonomien og længden på den foreslåede kontrakt. Derudover vil Ortega også have chancen som førstevalg mellem stængerne.
Det kan han ikke få hos Manchester City, hvor Ederson sidder stensikkert på den plads. Derfor lurer et sommerskifte rundt om hjørnet for den 31-årige tysker.
Han skiftede til Manchester City fra Bielefeld i sommeren 2022, og sidenhen har han været en solid reserve.
På det seneste har han spillet flere kampe i fraværet af Ederson, som har været ude med en skade.
Ortega har gjort en god figur, og efter mange år på mindre adresser øjner han nu en mulighed for at blive førstevalg i en anden klub.
Hans nuværende kontrakt udløber i sommeren 2025.
City-økonomi er fantastisk: Men selskabet bag bløder penge