Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Engelske medier: Erik ten Hag kan være færdig

05.04.2024 Kl. 11:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De engelske aviser er enige om, at Erik ten Hag er en mand under gevaldigt pres.

Torsdag aften blev det til endnu et skuffende udfald for Manchester United, som tabte med 4-3 til Chelsea.

De Røde Djævle kom bagud med 2-0, men kæmpede sig flot tilbage og var foran med 3-2.

Det var lige indtil Cole Palmer scorede to sene mål, som afgjorde kampen til Chelseas fordel.

LÆS OGSÅ:

Real Madrid forundrede: Jublede over United-signing

Vanvid: Manchester United sætter rekord i Premier League

Av, av, av: Sender Cristiano Ronaldo grov stikpille til Manchester United?

Kampens udfald kan få fatale følger for Erik ten Hag, og i de engelske aviser er konklusionen, at enden for hollænderen er nær.

– Der er et mønster i Manchester Uniteds sammenbrud. Og det truer alvorligt Erik ten Hags fremtid. Det var ikke uden grund, at Erik ten Hag fór op, da der blev vist otte minutters ekstra tillægstid. Dér frygtede han allerede det værste, skriver The Telegraph.

The Guardian tegner også en dyster konklusion.

– Problemet med Ten Hag og hans hold er, at de spiller godt af og til, men de gør det aldrig i en længere periode.

– Dette kan være Erik ten Hags sidste krampetrækninger. United nærmer sig ikke toppen mere, end da Ten Hag overtog roret for to år siden.

– Han kan ikke beklage sig, hvis den nye ejer beslutter sig for at gå med en ny manager rtil sommer, skriver The Guardian i sin sammenfatning af Erik ten Hags fremtid i klubben.

Lokalavisen Manchester Evening News lagde især vægt på Erik ten Hags opførsel efter kampen.

– Hans reaktion viste, hvor vred, han var med den måde, de havde foræret kampen væk på.

– Dette er en manager, som er under pres, for han kan ikke gøre op for de enorme fejl, hans United-mandskab har begået i denne sæson, skriver Manchester Evening News, som også beretter, at Ten Hag nægtede at give hånd til Chelsea-manager Mauricio Pochettino efter kampen.

Annonce