Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola forsvarer Haaland: Den bedste angriber i verden

03.04.2024 Kl. 09:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Siden Erling Haaland er kommet tilbage fra sin skade tidligere på sæsonen, har målnæsen svigtet oftere end før. 

Nordmanden har fået kritik for sine afbrændere, og efter søndagens topkamp mod Arsenal fik han så også kritik for sit generelle spil med bolden. 

Det var Roy Keane, der langede kraftigt ud efter Haaland og sagde, at angriberens niveau i opbygningsspillet var som en League Two-spiller.

På tirsdagens pressemøde blev Pep Guardiola forholdt den kommentar, og så tog Manchester City-manageren ellers sin angriber i forsvar. 

– Jeg er slet ikke enig med ham. Han er den bedste angriber i verden, lød det fra Guardiola ifølge BBC

– Han hjalp os med at vinde i sidste sæson, og grunden til, at vi ikke skabte mange chancer til Erling, er fordi vi har brug for mere tilstedeværelse på den sidste tredjedel. 

– Vi spillede en exceptionel kamp. Jeg genså kampen mod Arsenal, men vi manglede flere folk på den sidste tredjedel. Vi har kvaliteten og evnerne, og Haaland er utrolig. 

Manchester City er lige nu på tredjepladsen i Premier League, og klubbens næste ligakamp er i aften mod Aston Villa. 

Der er kampstart klokken 21.15. 

Neymar skifter: Her er hans nye klub

Annonce